Dyrehealer uddannelsen 

Healing er helbredelse med livsenergi. Det er naturlig helbredelse på alle plan, både fysisk, mentalt og sjæleligt. Det vil sige, uanset hvad der forårsager en ubalance/sygdom, så går healing ind og genopretter balancen med det samme. Dette gælder for både mennesker og dyr. 

Ubalancer opstår, når et dyr undertrykker følelser. Det kan ske i de første uger af deres liv eller langt senere hen.  Dyr har ikke samme bevidsthed som mennesker og kan ikke gøre brug af de samme mentale værktøjer på samme måde som os, og må derfor affinde sig med en masse input (kommandoer, udbrud, følelser og tanker) fra omgivelserne (ejere, det område de bor og lever i, samt andre mennesker der har kontakt med dem), som de ikke kan ændre, som de ikke altid kan forholde sig til, eller ved hvordan de skal bearbejde. Dette skaber en negativ og blokerende energi, først i sindet, men senere hen også for det vedvarende energi flow der er i kroppen og som på sigt sætter sig som fysiske lidelser, træthed, udmattelse, stress mm. 

Enhver sygdom eller ubalance hos et dyr, kommer i bund og grund af en ubalance i deres samlede energisystem. Energisystem er en samlet betegnelse for dyrenes aura, chakra og det endokrine system. Sker der en blokering i energien, så får det fysiske og psykiske konsekvenser.

Healing virker øjeblikkeligt og det virker faktisk endnu bedre på dyr end på mennesker. For dyr er ikke forudindtagede, de ved ikke, om det er noget de behøver at tro på eller ej, for at det virker. De tager bare imod og mærker med det samme en lettelse, en lindring, en forøget mængde energi. Energi der kanaliseres igennem dig, som er utroligt lige til, meget kærligt og også meget smukt på samme tid.


Om uddannelsen: 


Spiritual Academy tilbyder en healer uddannelse specifikt lavet om dyr, der ikke kun fokuserer på at åbne op for den universelle energi og kanalisere denne, selvom det selvfølgelig også er en del af pensum, for vi lægger mindst lige så meget vægt på at løsne op for hvorfor at blokeringerne i sin tid opstod. 
Healing kan sagtens stå alene, men endnu mere virkningsfuldt bliver resultatet af ens arbejde, hvis man også arbejder med de bagvedliggende årsager til at ubalancer opstår, så dyret ikke ender ud med samme problemstilling igen senere hen.
Som sagt så kommer ubalancer af en årsag, og finder man disse årsager så løser man problemet helt.

Både mennesker og dyr har chakra (energihjul der transporterer energi fra vores aura ud i den fysiske krop), der påvirkes af forskellige livsområder (opvækst, tryghed, selvværd, evne til at kunne kommunikere og mange andre). Ser man på hvilke chakra der er ubalance i, så vil man ret nemt også finde ud af hvilke følelser der i sin tid startede problemet. Man vil derfor kunne finde ud af hvorfor en hest i virkeligheden halter på sit venstre bagben og hvorfor en kat taber hårene på ryggen. Det er fysiske symptomer, men den reelle årsag er mental.

Normalt vil man iværksætte en plan med boks ro til hesten og nyt foder til katten, samt medicin, uden overhovedet at tænke på hvilke følelser der startede ubalancen. Efter bedring for begge, vil der med stor sandsynlighed indtræffe tilbagefald, hvis man ikke finder årsagen.

Langt de fleste vil nok tænke at hesten overbelastede sit bagben under træning og katten måske har foder allergi. Arbejder man med de bagvedliggende årsager, livsområder i forhold til chakra, så vil man se at hesten har en ubalance i sit grundlæggende fundament, den føler sig ikke tryg i sine omgivelser og katten forsøger at fortælle sin ejer noget, men desværre uden resultat.
Dette er det grundlæggende i vores uddannelse til dyrehealer. Vi symptombehandler ikke, vi undertrykker ikke følelser, men dykker dybt ned i årsagen og forstår hvorfor dyrene har dem og arbejder med dem. Det giver en tilfredsstillelse for os som behandlere, at arbejde på denne måde, men specielt også for ejer og dyr.

Ejer har ikke længere et dyr med en uløselig problemstilling, men en meget større forståelse for hvorfor det opstod og hvordan de i fremtiden kan hjælpe deres dyr, til et liv med livsglæde og trivsel.

Det er for at være helt ærlig en ubeskrivelig fed følelse og glæde.



På dyrehealer uddannelsen arbejder vi med:


  • Selvudvikling, selvindsigt og lederskab

  • Etik, moral og klienthåndtering

  • Dyrs intelligens og bevidsthed

  • Menneskers og dyrs selvbillede

  • Hvad energi er og hvilken betydning det har

  • Kanalisering af energi

  • Chakra og chakra forståelse

  • Dyrs energisystem

  • Tankers betydning for dyrs velfærd og sundhed

  • Meditation og visualisering

  • Anatomi og sygdomme

  • Clairvoyance på dyr

  • Opstart af selvstændig virksomhed og meget mere…..


Ved at følge uddannelsen lærer du at kunne gennemføre professionelle sessioner med ejere og dyr.

Rådgive med den bedste baggrundsviden, empati og forståelse.

Du vil lære at komme hele vejen rundt om en problemstilling og kunne give de bedste redskaber til ejer.

For at kunne gennemføre og bestå uddannelsen, skal du gennem hele forløbet have dine egne prøve klienter.


Det vil sige først teoretisk undervisning og derefter praktisk udførelse. Den måde at lære på, giver øjeblikkelig succes og ikke blot en masse teoretisk viden, og det er efter vores mening den bedste måde at lære på.

Det bliver selvfølgelig med masser af vejledning og hjælp fra os.

Hvordan du finder egnede “forsøgskaniner”, er noget vi gerne hjælper med, hvis det er et problem.



Hvem er du:


  • Du vil elske at gøre en forskel for alle dyr der oplever udfordringer
  • Du vil glædes, ligesom jeg, over at se en oprigtig taknemmelighed fra ejeren
  • Du vil elske mere end noget andet at se dyr gå fra mistrivsel til trivsel
  • Du har en generel interesse for den spirituelle verden og ønsker at lære mere
  • Du forstår at menneskers væremåde har en meget stor indflydelse på dyrenes velfærd
  • Du er mere end parat til selvudvikling og ønsker meget mere ud af livet
  • Du er allerede behandler og ønsker at kombinere denne uddannelse med dit arbejde
  • Du ønsker nye karrieremuligheder


Kan du svare ja til en eller flere af ovenstående, så er du mere end velkommen til at kontakte os.



Praktisk information om uddannelsen:


Uddannelserne hos Spiritual Academy er opbygget som et online studie, da dette giver langt mere frihed for alle:

  • Du kan tilrettelægge din egen undervisningstid

  • Du kan deltage uanset hvor vi bor i forhold til hinanden.

  • Ingen spildtid i trafikken

  • Man kan læse og absorbere i sit eget tempo

  • Være tæt på sin familie mens man lærer

  • Mere kontakt sammenlignet med andre uddannelser


Til trods for at uddannelsen er online, så modtager man hele pensum som skriftligt materiale, tilsendt med posten inden start.

Materialet er skrevet i et letforståeligt sprog og så emnerne er interessante at læse. Disse bøger er skrevet ud fra vores mange års erfaring med mennesker og dyr. Til materialet er der også masser af praktiske øvelser, der skal afleveres, for at vi kan være sikre på at den enkelte elev lærer det tilsigtede. Man vil hele tiden følge en tidsplan og man har derfor et vist antal uger til at læse de forskellige moduler.

Udover det skriftlige materiale som er selve grundstenen i uddannelsen, så er man også medlem af en lukket facebook gruppe. Her bliver materialet gennemgået og man har derfor altid mulighed for at kommentere eller spørge. Denne gruppe er et vigtigt element i forhold til vores daglige/ugentlige kontakt. Denne tætte konstante kontakt gør at man ikke på noget tidspunkt "sidder fast" fordi man skal vente på at vi mødes igen. Har man et spørgsmål, så kan man altid få et hurtigt svar. Vi vil igennem hele forløbet løbende også have samtaler og fælles- og eneundervisning. Alt sammen planlagt så det passer til den enkelte.

Uddannelsen afsluttes med en skriftlig og en mundtlig eksamen. Og du er efter beståelse af disse certificeret dyrehealer.

Vi er altid til elevernes rådighed og støtter og vejleder så alle kommer igennem uddannelsen, på bedst mulige måde og med et meget stort læringsmæssigt udbytte. Det er utroligt vigtigt for os at ingen sidder med den følelse, at de er overladt til sig selv, men at man altid er en del af et skabende fællesskab, hele vejen igennem forløbet. Hos os får man ikke en times samtale i løbet af uddannelsen, man får dem man har behov for. Du får også adgang til meditationer og videoer her på siden.

Man skal forvente at bruge mellem 2 og 4 timer hver uge på at læse materialet, opgave løsning, undervisning samt online møder mv.

Derudover skal der påregnes tid til øve klienter.

Målet for os er, at du efterfølgende kan gøre brug af din uddannelse professionelt. Hvis du hellere vil bruge uddannelsen privat, altså på egne dyr, er dette bestemt ikke en hindring, For at kunne deltage på uddannelsen skal man være indstillet på at være openminded. Man skal være villig til at lære noget, der for mange kan virke helt hen i vejret. Man skal være indstillet på at indgå i en gruppe og være motiveret for at give noget retur til fællesskabet.


Selve uddannelsen er sammensat af 3 individuelle moduler:


Grundforløb - 4 ugers forløb

Nyt hold starter d. 25. november 2024 og d. 17. marts 2025 

Under dette forløb lærer du at åbne op for den universelle livskraft, samt om menneskers chakra og energisystem.

Dette forløb er også til dig, der blot ønsker at heale dig selv og andre.

Prisen for dette forløb er: 950 kr.


Modul 1 - 16 ugers forløb

Nyt hold starter d. 6. januar 2025 og d. 28. april 2025 

Under dette forløb lærer du om dyrs chakra og deres energisystem. Du starter også op med at have dine egne klienter. Vi går også meget mere i dybden med healingens power og virkning.

Prisen for dette forløb er: 3900 kr. 


Modul 2 - 16 ugers varighed

Nyt hold starter d. 9. december 2024 , d. 19. maj 2025 og d. 23. sept. 2025. 

Under dette forløb har du dine egne klienter og så afsluttes hele forløbet med en skriftlig og mundtlig eksamen.

Prisen for dette forløb er: 4000 kr.


Samlet investering for hele uddannelsen er derfor: 8.850 kr.

Du kan vælge at betale for hele uddannelsen i rater. Hver måned afdrages derfor et fast beløb. Ønsker du dette er prisen for uddannelsen: 10.000 kr.

Personligt og spirituelt mentorforløb:

Du kan tilkøbe et sideløbende personligt og spirituelt mentorforløb, med undertegnede som din mentor. Dvs. at vi under hele uddannelsen har yderligere samtaler om din egen selvudvikling, en til en sessions med clairvoyance, hvis det ønskes, skræddersyede værktøjer og redskaber til dig så du opnår en øget bevidsthed og et konstant fokus på hvordan du opnår det bedst mulige resultat i forhold til din uddannelse og videre forløb i fremtiden med dit arbejde som dyrehealer.

Forløbet består af 5 sessioner af 1 time og det samlede mentorforløb koster 2500 kr.


Vilkår for tilmelding og deltagelse


Ved tilmelding indbetales 950 kr. for grundforløbet. De resterende beløb kan derefter betales inden opstart af hvert modul eller ved faste rater.

Efter man er tilmeldt, modtages en faktura og når den er betalt, er man sikret en plads på holdet.

Er du startet op på et modul, men bliver forhindret i at deltage pga. sygdom, så får du mulighed for at starte op på det næste hold i stedet. Ønsker du at forlade uddannelsen, så skal du være opmærksom på at evt. forfaldent beløb, stadig skal betales.

Ønsker du en uddannelse der er enestående, unik, professionel og vil gøre dig i stand til at hjælpe som ingen andre kan, så kontakt os hellere i dag, så du får sikret dig din plads på en eftertragtet uddannelse.

Arbejder du professionelt med dyr, så læs gerne under Spiritual Academys Fond, om der er mulighed for at du kan blive optaget på et af vores hold gratis.


Hvorfor du skal vælge Spiritual Academy:


Læring skal komme indefra, og det skal give en ægte følelse af forståelse. Lærer man udenad….ord for ord, så vil det blive en af de uddannelser, som aldrig bliver brugt, men lagt på hylden efterfølgende.

Derfor gør vi utroligt meget ud af at undervise på en måde så din læring vil komme indefra. Så du vil få en masse aha oplevelser, hvor ting pludselig giver mening og vil være livsændrende for dig selv og dine klienter.

Der er altid et fokus på dig som menneske og vi bekymrer os positivt om dig og at du føler dig godt tilpas i miljøet og vigtigst af alt, at du lærer det du skal.

Spiritual Academy tilbyder en uddannelse, som ikke alene lærer dig alle de færdigheder du har behov for. For uddannelsen er lige så meget også et personligt udviklingsforløb, for dig som person.

Udover træning i alle de tidligere omtalte principper og værktøjer, er vores uddannelse, et individuelt udviklingsforløb, hvor du lærer at være den perfekte leder af dit eget liv, en der tør at gå forrest, og også være en fantastisk rådgiver for andre.

Man ikke vejlede andre professionelt, hvis man ikke har et vidst overblik over ens eget liv også. Derfor vil du selv gennemgå en forvandling, se dit eget potentiale og lære at turde tage lederskab på flere områder.

Vi er alle unikke og skal ud af en bevidst kassetænkning. Derfor bruger vi meget tid på at arbejde med dit potentiale, som er langt større end du sikkert selv er klar over.
Vi vil gerne garantere at du ved at følge vores uddannelse, bliver en unik dyrehealer, der efterfølgende kan varetage professionelle sessioner, hvor folk vil være betagede over din dygtighed og præcision. Og det vil de, fordi du vil hjælpe dem på en måde som ingen andre kan.


Den spirituelle verden bliver bevidst gjort mere og mere mystisk og utilgængelig af rigtig mange forskellige påvirkninger og årsager og det skal den ikke. Den skal åbnes op, så flere forstår den og så den gavner mange flere mennesker end i dag og det er også et af vores mål.


Du skal derfor vælge Spiritual Academy, hvis du ønsker at blive en af de bedste spirituelle behandlere. Hvis du ønsker kvalitet og lærere der på en omsorgsfuld måde ser den du er og forstår hvad du har brug for hjælp til, så dine potentialer kommer fuldstændig frem og du bliver den bedste version af dig selv.


Kontakt og tilmelding